torsdag den 10. maj 2012

Halsbrand - så har din baby meget hår på hovedet!!??

En af de mest populære ammestuehistorier jeg hører, er at hvis du i graviditeten lider af halsbrand, er det fordi din baby har meget hår på hovedet.

Halsbrand er en brændende og sviende fornemmelse øverst i maven og ikke altid som forventet i halsen. Hormonet progesteron er igen i spil, da dette sørger for, at mavemunden bliver for afslappet og maveindholdet kan løbe lidt tilbage. De fleste lider mest under halsbrand mellem 30.-40. uge af graviditeten, da maven her bliver meget presset fra den voksende livmoder.

De mest almindelige råd er: Undgå foroverbøjet / sammenbukkede stillinger. Spis små måltider for ikke at fylde mavesækken helt op. Sove med store puder i ryggen. Spis mandler og drik mælk. Undgå at spise fede og røgede fødevare. Køb evt præparater mod halsbrand beregnet til gravide. De gravide på mine træningshold har god gavn af præparatet "Galieve".

Hvordan syntes du halsbrand føles og fandt du et vidundermiddel du vil dele?

Jordemoder Louise

2 kommentarer:

  1. Jeg er tilbøjelig til at tro på ammestuehistorien ;-))i min 1. graviditet havde jeg MEGET halsbrand og sad nærmest op og sov ellers var det helt slemt og jeg fødte en dreng med masser af hår;-) i min 2. graviditet havde jeg meget lidt halsbrand og fødte Viktor der har meget lidt hår ;-) men det er helt sikkert tilfældighederne spil :-) / Stine V. Klinksgaard.

    SvarSlet
  2. PS. Jeg spiste baloncid i min 1. graviditet og det hjalp på halsbranden ;-) men kurerede den ikke ;-) / Stine Volff Klinksgaard.

    SvarSlet