mandag den 14. maj 2012

Vægtstigning i graviditeten - Husk nu at spise for to!!!

Bekymringer omkring at tage for meget på i graviditeten, fylder meget hos de gravide der besøger os på Storkereden. I den første del af graviditeten er der ikke noget større behov for at øge kalorieindtagelsen. Det betyder imidlertid ikke, at du ikke kan føle en enorm sult, eller måske er nød til at spise ekstra, for at holde kvalmen væk. Efterhånden stiger behovet for ekstra kalorier dog. I begyndelsen af sidste trimester er 50/100 kcal/ dag nødvendig og de sidste 4 uger af graviditeten er behovet 200-300 kcal/ dag.

Den gennemsnitlige vægtstigning for en gravid er 10-15 kg, men der er store individuelle variationer. Alene kroppens vandindhold øges med 8,5 L fordelt på fostervand og forskelligt væv. Mindst halvdelen af alle gravide har desuden væskeansamlinger i kroppen. Det meste af vægtstigningen i under graviditeten skyldes livmoderen og dens indhold, den øgede blodvolumen og cellevæske. Den normale gravide øger dog også sit fedtvæv med ca 3,5 kg. Fedtvævet øges især på mave, opadtil på ryggen samt på lår og hofter i perioden mellem 20.-30. Uge.

Sådan fordeler de ekstra kilo sig: -Øget vægt af livmoder 1,0 kg -Barnet 3,5 kg -moderkagen 0,7 kg -fostervand 0,8 kg -fedtvæv 3,5 kg -blod 1,3 -brystvæv 0,5 kg -vand i vævet 1,5 - 4,5 kg. Ialt 12,8 - 15,8 kg.

Sundhedsstyrelsen har lavet en tommelfingerregel for, hvor meget du har behov for at tage på under graviditeten. Hvis du er undervægtig ( BMI under 18,5) 14-15 kg Normalvægtig ( BMI 18,5-24,9). 10-15 kg Overvægtig ( BMI 25-29.9). 8-10 kg Svært overvægtig ( BMI over 30). 8-10 kg Som sagt ligger det normale på 10 - 15 kg. Overvægtige har ikke behov for at opbygge ekstra fedtdepoter til ammeperioden, og behøver derfor ikke tage så meget på.

De generelle råd kender i garanteret - men de kommer lige her igen. Spis frugt og grønt - 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. Spis grove kulhydrater hver dag ( brød, pasta osv) Spar på sukker. Spar på animalsk fedt. Spis varieret og bevar normalvægten. Sluk tørsten i vand. Vær fysisk aktiv mindst 30 min om dagen (se mere om yoga og varmtvandstræning for gravide)
Det er HELT normalt at have perioder med næsten ukontrollerbar sult, og det kan derfor også være svært for nogle at holde vægten under de 15 kg. Det er godt at prøve, for både graviditeten, fødslen og barselsperioden bliver nemmere, hvis du undgår meget overvægt og holder dig i god form Håber du har lyst til at skrive et lille indlæg, om dine erfaringer med vægt og graviditet.

God aften Jordemoder Louise Storkereden.nu

7 kommentarer:

  1. Nej, man skal ikke spise for to.
    Spørgsmålet er bare hvorfor man alligevel kommer til at ligne en hval????
    Har tre mdr til termin og har taget 16 kilo på!

    SvarSlet
  2. Jeg er i uge 23 og har allerede taget 9 kg. på!!! Vejede 55 kg. inden graviditet. *suk*
    I min sidste graviditet tog jeg alt i alt 23 kg. på. Min startvægt var 50 kg.

    SvarSlet
  3. i min 1. Graviditet tog jeg 18 kg på. Fra 54 til 72 kg. En hel del vægt skyldtes vand allevegne!!!! Men I min 2. Graviditet tog jeg kun 13,5 på:)) og havde ingen væske andet lidt i maveskindet, ja det sagde min søde jordemor:)) :-)) jeg nægtede ikke mig selv at spise noget, men omvendt tænkte jeg over ikke at overspise:-) / Stine VK

    SvarSlet
  4. Men kan det være fordi at I er tynde fra starten af? Kroppen vil sørge for at tage ekstra på, så i har fedtdepoter nok til at opretholde en amning.
    Alt andet lige så husk AMNING - så rasler kiloerne af jer :-)

    SvarSlet
  5. Du har helt ret :-))) efter 8 mdr amning er jeg 1 kg fra min sædvanlige vægt og har været det i en del mdr :-) TAK amning :-) / Stine VK:-)

    SvarSlet
  6. det er min første graviditet og jeg er i uge 17, jeg har taget 2.5 kg på. jeg er så depri over det. er det normalt at føle sig depri over vægtstigning, jeg føler jeg har lyst til at sidde og græde, og jeg ved at jeg kommer nok til at tage 10-15 kg men jeg har svært ved at acceptere det.

    SvarSlet
  7. Jeg er 23+2 og da jeg startede vejede jeg 48 og nu vejer jeg 53, så har kun taget 5 kg på, det er ikke meget i forhold til man skal tage mellem 14 og 15 kg på

    SvarSlet