lørdag den 26. maj 2012

Motion i graviditeten.... Så får du bækkenløsning!!!??!

Det er super vigtigt at dyrke motion under din graviditet - og det er garanteret ikke nogen nyhed for dig. Det er bare SÅ svært at få tid og overskud til det, når man vender træt hjem fra arbejde, eller er plaget af kvalme, bækkensmerter eller bare en træthed man slet ikke kan overskue. Jeg vil alligevel slå et slag for motion i graviditeten. Det giver bare større velvære, en bedre graviditet og fødsel - så fordelene er store :-) Under graviditeten bliver din krop belastet meget mere end den plejer ( derfor trætheden og smerterne). Motion er derfor vigtigt, for at holde alle de muskler igang, der skal hjælpe dig med at bære den ekstra belastning. Det styrker dine knogler, muskler og led og bedst af det hele, det hjælper på dit humør og velvære med det samme, så de hormonelle humørsvingninger bliver lidt lettere at håndtere. Er du i god form, vil du være fysisk bedre rustet til at klare fødslen, og dit barn får bedre betingelser i livmoderen. Samtidig er motion med til at begrænse din vægtstigning og det giver også en lavere risiko for svangerskabsforgiftning og graviditetssukkersyge. Selvom du ikke dyrkede motion før du blev gravid, er det vigtigt du begynder nu. Du skal selvfølgelig ikke starter med at træne som en gal, men finde et niveau der passer til dig. Det er vigtigt du lytter til din krop og rådfører dig med din jordemoder eller læge hvis du har en kompliceret graviditet. Der er hold og centre der har jordemødre tilknyttet, hvor du er sikker på at få alle de gode råd med, samt den rigtige træning af muskler og led. Bor du i nærheden af Slagelse eller Gentofte har Storkereden både varmtvandstræningshold og yogahold for gravide. Der opstartes nye sommerhold i øjeblikket. Den 6.6 starter yoga for gravide i Gentofte og den 31.5 starter varmtvandstræning for gravide i Slagelse. Yoga for gravide starter i Slagelse medio juni. Se mere her eller ring på 26 84 04 00. Du skal dyrke motion mindst 30 min om dagen, hvis du har et normalt graviditetsforløb. Du kan gå tur i rask tempo, cykle, svømme, styrketræne og gå til graviditetsgymnastik. Har du været meget fysisk aktiv før din graviditet, kan du sagtens fortsætte - evt på lidt lavere niveau. Igen handler det om at lytte til din krop - føles det ubehageligt- lad vær! Graviditeten belaster ryg, mave og bækkenbund, så styrk disse muskler. Bækkenbundsøvelser er især vigtige for at undgå inkontinens - dette enme får sit egen afsnit her på bloggen. Hvis du har problemer i graviditeten som rygsmerter eller bækken gener, kan jeg kun anbefale træning i vand eller yoga. Det belaster ikke bækkenet og ryggen og du kan bevæge dig frit og styrke de muskler der skal hjælpe dig til at undgå flere smerter og gener. Dyrker du motion og hvad? Skriv meget gerne dine erfaringer. Go pinse :-) Jordemoder Louise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar